Menneskene bag hundene

 

Hundeelskerne, bag Kennel Vicinato, er Michael og Sanne samt vores børn Jens og Anna. Børnene har altid haft hund i deres liv og jeg tror ikke, at de kan forestille sig et hjem uden logrende haler og våde snuder. Vores hunde sover hos Anna om natten og selv om de har egne senge på hendes gulv, så befinder de sig oftest i Annas seng, når hun vågner om morgenen.

Michael har haft hunde det meste af sit voksenliv, startende med Grand Basset Griffon Vendeen, som var inspirationen for vores valg, at vores første fælles hund, Fifi. Fifi var en helt igennem fantastisk hund af racen Petit Basset Griffon Vendeen ("lillebror" til Grand´erne, som Michael har haft). Fifi har givet os mange skønne oplevelser og hun har også givet os Fanny, som er et meget kært familiemedlem. Fanny er umådelig mild og blid og med alderen er hun blevet meget madglad.

Jeg (Sanne) har stort set altid haft hund, som barn var det stående jagthunde af racerne Weimaraner  og Irsk Setter. Dyr fylder i det hele taget meget i mit liv og i mit hjerte og det var da også derfor, jeg valgte at læse til dyrlæge. For min første løn, fra mit første job som praktiserende smådyrsdyrlæge i England, købte jeg Julle. Julle var en helt utrolig dejlig Rhodesian Ridgeback. Smuk som få og med et sind, jeg ikke kan forestille mig meget bedre. Hun var ca. 2-3 år da jeg mødte Michael og hun blev vores begges store kæledække. Hun var der også da børnene kom til verden og hun påtog sig rollen, som deres beskytter, med stor kærlighed og værdighed. Efter Julle fulgte så, som tidligere nævnt, Fifi.

Efter at have haft Petit´erne i over 10 år, havde vi lyst til igen, at have hunde, som kan gå frit på ture. Vi brugte derfor meget tid på at gøre os helt klart hvad den nye race skulle have af træk, både temperamentmæssigt og med fokus på udseende og energiniveau, samt størrelse og pels. Vi vendte hele tiden tilbage til lagottoen, der har et genialt temperament. Fyldt med glæde, pudsige indfald og kærlighed. Størrelsen er perfekt for os, da de er knap en halv meter høje og vejer omkring 12-16 kg. Vi vil nemlig gerne have min. 2 hunde og så skal de ikke være for store, for vi har det med at tage dem med alle steder. Krøllerne er ikke til at stå for, synes vi og så skal pelsen klippes og ikke trimmes som ved petit´erne. Det har jeg været på kursus for at lære i Lagottoklubben og det er som ikke så svært at gøre selv, selv om familien har trukket på smilebånden nogle gange, når jeg er færdig med at klippe - men øvelse gør mester tænker jeg. Racen har heller ikke så stort et jagtinstinkt og derfor kan man bedre gå uden snor med dem, hvilket vi sætter utrolig stor pris på. Så alt i alt, så syntes vi at racen lige var noget for os. Vores første lagotto, Selma, har absolut ikke skuffet os, snarere tvært imod. Hun har på alle parametre overgået vores forventninger, så vi tænker, at vi har fået jackpot med denne race.

Jeg har taget opdrætteruddannelsen hos Dansk Kennel Klub og også Hundeholderuddannelsen og elsker at planlægge parringer og prægning af hvalpene og alt hvad der ellers hører til hundeverdenen og opdræt. Jeg arbejder stadig som dyrlæge, men ikke længere i klinisk praksis og så meget desto mere, nyder jeg livet med hundene, da jeg mit job er mere administrativt nu om dage.

 

Vores holdning til hundeavl

Vi lægger, i vores opdræt, stor vægt på at avle sunde, racetypiske og velafbalancerede hunde. Derfor har vi valgt at røntgenfotografere hofterne af de hunde, som skal indgå i avlen (vi accepterer kun avlshunde, der er frie for HD dvs A eller B hofter) og vi gentester også hundene for 2 forskellige sygdomme, så vi kan undgå, at nogle af vores hvalpe udvikler disse sygdomme. Vi gentester også for pelsfejlen kort hår (ingen krøller), da vi vil være sikre på, at hvalpene får de dejlige karakteristiske krøller.  Ydermere bliver hundene øjenundersøgt, også med henblik på at sikre, at hvalpene ikke udvikler arvelige øjensygdomme.

Alle hunde bliver udstillet for at sikre, at de har et racetypisk udseende og gode sunde bevægelser.

Allervigtigst ved valget af forældre til et hvalpekuld er en vurdering af deres sind. De skal være glade, trygge og velafbalancerede, så de kan fungere som gode familiehunde og trives med et almindeligt familieliv med alt hvad det indebærer.

Når vi vælger forældre til et nyt kuld, så kigger vi selvfølgelig også på afstamningen og om der er nogen indavl. Vi vælger kun forældre, hvor der ikke vil være indavl ved hvalpene. Dansk Kennel Klub definerer indavl, som familie forhold, der er tættere end "fætter-kusine ", det svarer til en indavlsgrad på max 6,25%. Vi vælger altid en indavlsgrad der er under dette og oftest vil den være på 0.

Til sidst, men absolut ikke mindst, så gør vi en kæmpe indsats for at præge hvalpene rigtig godt og grundigt, mens de er hos os. Så hvalpene har fået så mange gode og forskellige oplevelser, som det er muligt, mens de er små. De fødes derfor i vores køkken og bor der i de første 8 uger, så de vænnes til de lyde der findes i en almindelig familie inkl. tale, radio, ting der tabes på gulvet, støvsugning, opvaskemaskine, gæstebud og så videre. Desuden kommer de ud at køre i bil, kommer ud i skoven, møder mindre børn, er rigtig meget i hænder, har legetøj, møder mange forskellige dufte, prøver at gå i snor, at være væk fra søskende alene, bliver friseret og alt hvad vi ellers kan finde på. Det er meget tidskrævende og det er nødvendigt med planlægning, så derfor tager vi oftest fri fra arbejde, så meget som vi kan, så vi kan arbejde fuld tid med hvalpene i denne vigtige periode. 

Alt dette gør vi for at gøre hvalpene så robuste og afbalancerede som muligt, så de kan møde verden hos deres nye familier med nysgerrighed  og troen på det gode i livet. Så er grundlaget for den videre prægning hos deres nye familier lagt og de vil være klar til hvalpemotivation og masser af nye oplevelser sammen med familierne.

Vi overholder selvfølgelig Dansk Kennel Klubs og Dansk Lagotto Klubs etiske regelsæt og har endde sat baren endnu højere med flere krav til vores forældrehunde, end disse etiske regler kræver.

Kirken i Vicinato.

Hvorfor Vicinato?

 

Michaels og min første ferie sammen var på den franske ø Korsika i Middelhavet. Vi havde lånt et 400 år gammelt stenhus inde i bjergene i regionen Castagniccia. LANGT fra civilisationen. Huset lå i en lille bitte landsby, med kun ca. 5 huse. Byen hed Vicinato.

Michael havde været der er par gange før og var faldet fuldstændig for stedet og havde glædet sig til at vise det til mig og det sagde bare BANG. Faktisk faldt vi ikke kun for Vicinato, men for hele Korsika. Både regionen Castagniccia, men også den nordligste del af øen og i særdeleshed "fingeren" Cap Corse.

Som det måske skinner igennem, så bor Korsika og Vicinato, i vores hjerter og det var derfor vi valgte dette navn til vores kennel. Alle vores hvalpe går herfra med "fornavnet" Vicinato. Derudover hedder de et navn, der passer til vores tema for det pågældende kuld. Vores pensionist Fanny hedder således i stambogen: Vicinato Saint Florent. Hun er nemlig opkaldt efter den smukke by Saint Florent på Korsikas nordkyst. Hun er hvalp fra vores første kuld, hvor temaet selvfølgelig var: Korsika.

Smukke smukke Saint Florent på Korsika.