Smukke dejlige Selma hygger sig i sin elskede have med et kødben.

Riccadonna Ingeling Af Mauro

Selma er vores første Lagotto Romagnolo og vi er vilde med hende. Hun er så sjov og sød og glad. Det er umuligt at kæle for meget med hende, hun får aldrig nok. Hun kan ikke få poterne ned, når vi skal i skoven. Det er bare det bedste og hun suser rundt og har en fest. Det er en fryd at se .

Hendes stambogsnavn har en lidt sjov historie. Selmas kuld er et I kuld, så alle hvalpenes navne skulle starte med I. Opdrætteren spurgte sit barnebarn om hvad hun syntes, at Selmas navn skulle være og hun svarede promte: Tingeling! Det medførte et lille problem med forbogstavet, men så kom Selma da bare til at hedde Ingeling Smiler stort

Selma er født i Sverige og derfor valgte vi, at hun skulle kaldes Selma i dagligdagen, efter den svenske Nobelprisvinder i Litteratur Selma Lagerlöf.

Selma er meget lærenem og super intelligent. Vi griner ofte af hendes sjove og skøre indfald. Hun er en charmetrold uden lige og smuk som Venus eller Afrodite - det synes vi i hvert fald! Dog var der en lille dreng på tur i skoven med sine forældre nytårsaftens dag, der ved synes af Selma udbrød: se hun har et får med {#smileys123.tonqueout}

Selma er født den 30. marts 2016.

Hendes hofter er røntgenfotograferede og de har status A på begge hofter (HD fri).

Selma er gentestet for, om hun er bærer af generne for to sygdomme og en pelsfejl (kort hår), der er kendt som arvelige hos lagottoer.

Hun er ikke bærer af genet for Juvenil Epilepsi.

Hun er ikke bærer af genet for Lagotto Storage Disease.

Hun er ikke bærer af genet for kort hår.

Selma er øjenlyst for arvelige øjensygdomme. Og hun er fri, altså ingen tegn på arvelige øjensygdomme.

Selma er også udstillet og har fået bedømmelsen Excelent (det der tidligere hed 1. præmie) både i junior - og åben klasse under to forskellige dommere. Så hun er vurderet som et racetypisk eksemplar af racen og vi synes jo i hvert fald også, at hun er en smuksak Hjerte

 

Under Selmas egen side, findes en underside med hendes stamtavle.