Udflugt til Enzos hjem.

Hvalpehygge i Enzos have.

18. april 2019: 

Nøj hvalpene har haft en god tur ud til Enzos familie, de legede og spillede fodbold med nabodrengen. Fik lagt oveni de fine planter, mulet rundt i buksbom og Enzo påtog sig det ærefulde hverv, at inspicere hegnet. Da han aflagde rapport til sin far gjorde han lige opmærksom på et par steder, hvor han mente at der nok skulle lidt forstærkning til Cool

Hvalpene drønede også indenfor med selvsikre miner (de havde nok ikke set familien kæmpe kat - som stod i terrassendøren da vi ankom, men hurtigt fortraks sig til soveværelset), de fik leget med alt Enzos nye flotte legetøj og havde i det hele taget en fest. Efter halvanden time, så var de lidt matte i poterne og blev båret ud i bilen og vi kørte hjem igen.

TUSIND TAK til Enzos familie for et rigtig hyggeligt besøg og også mange tak for den lækre jordbærkage - perfekt i det varme vejr. Her en lille film fra besøget.

Nu ligger hvalpene til turbo opladning inden Jens får en veninde på besøg og et par af vores gode venner kommer til eftermiddagskaffe senere.

I går aftes var alle hvalpene på bordet og blev børstet med karte og tandbørste samt fik kigget øjne, ører og tænder. Det kommer de igen i aften og de næste dage og jeg vil anbefale at hvalpene kommer på bordet HVER dag når de flytter hjem til deres nye familier. Bare i 5-10 minutter så de vænner sig til at det er en del af livet og at de bliver børstet lidt, får kigget øjne, ører, tænder og poter. Det er selvfølgelig ikke noget som skal fortsætte resten af hvalpens liv, men indtil den ved at det er noget helt almindeligt at komme på bordet og bliver børstet og kigget efter.

Støvsugning og skovtur.

Hvalpe i vinmarken.

17. april 2019:

Der følger en hel del rengøring af især gulve med sådan en flok banditter. I dag har vi udvidet miljøtræningen med støvsuger. Indtil nu har de hørt lyden masser af gange, når jeg har støvsuget mens de har hvilet i hvalpegården. De har også set den lave larm (være tændt) henne i enden af køkkenet. I dag er så første gang hvor støvsugeren blev stillet midt i deres legeområde på køkkengulvet. Først kiggede de bare, men da de så var gået lidt væk blev den tændt og til sidst støvsugede jeg forsigtig rundt omkring dem, for at tilvænne dem til handlingen: støvsugning. Her en lille film og her endnu en fra støvsugningen.

Vi ville også gerne planlægge en skovtur for de små, men jeg har været lidt nervøs for folk på mountain bikes, som kommer drønende og hvor jeg måske ikke ville have totalt styr på 6 hvalpe. Men så kom jeg heldigvis i tanke om vores sommerhus hvor vi jo har vores egen skov. Jamen altså.. som sagt, så gjort og hvalpene blev pakket i bilen og vi kørte de ca. 20min. ud til Fussingø. Hvalpene blev sat ned på jorden lige ved vores skov og så gik vi ellers tur. Det er første gang at jeg - helt alene - har haft så store hvalpe med på sådan en tur. De løber rigtig hurtigt nu og man får talt til 6 mange mange gange. Heldigvis så kommer de når jeg kalder og derfor kastede jeg mig ud i projektet. De var så søde og syntes bare at det var MEGA sjovt. Vi gik også igennem vores vinmark og en tur rundt om huset på græsplænen.  Der kom også et par film ud af denne oplevelse.  Her og her.

I disse pandatider.

Flora til opladning efter at have leget med de nye pandaer.

16. april 2019:

Dagen efter en hvalpevaccination skal der helst ikke stresses, så i dag har hvalpene fået lov til at lege, sove og spise.

De har dog også fået deres nye panda bamser. Bamserne får de lov til at lege med et par gange i løbet af de næste dage, så bamserne dufter dejligt at mor og søskende. Når hvalpene så rejser hjemmefra på mandag, så får de hver en panda med, som kan være med til at skabe lidt tryghed i starten hos deres nye familier.

Mange af vores "gamle" hvalpes familier fortæller, at den bamse, som deres hvalp havde med herfra er fortsat som deres yndlingsbamse gennem mange år. Så jeg tænker at man ikke skal undervurdere den tryghed, som bamsen kan skabe i starten. Her en lille film fra da hvalpene fik bamserne lige før.

Vaccination.

15. april 2019:

Rødderne har igen haft en dag med masser af leg og så har de fået deres første vaccination. De er nu vaccinerede imod: hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, para-influenza og leptospirose. De skal vaccineres igen ved 12 og 16 uger.

I dag fylder de også 7 uger og går dermed ind i en ny udviklingsfase, nemlig lederprægningsperioden. Om den siger Lise Lotte Christensen på Netdyredoktor.dk følgende:

7 til 12 uger

 
Lederprægnigsperiode hos hunde

I denne periode udvikles hvalpens lederprægning. Hvalpens hjerne er nu så veludviklet, at egentlig indlæring kan påbegyndes. Oplevelser lagres som varigeerindringsbilleder. De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning. De fleste hvalpe skifter hjem omkring den 8-10 uge (lovgivningen siger også, at hvalpen må først tages fra tæven, når den er er 8 uger).

Den vigtige prægning skal fortsætte i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende. Eksempelvis børn og voksne, folk med fuldskæg, nogle der bærer briller og forskellig hovedbeklædning. Lad også hunden hilse på folk i kørestol med stok og lignende. Opbyg hundens tillid til fremmede uanset, størrelse, køn, alder, form og farve.

Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. Det er bedst hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde - i modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig, og vil gerne undersøge sine omgivelser.

Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Gå roligt og fornuftigt frem, således at hvalpen ikke oplever det hele på én gang. Begynd med korte, udendørs ture i rolige omgivelser. Vis fra starten, at du er en god flokleder ved at vise hunden hvornår, hvor og med hvem hunden skal omgås. Sørg for at hvalpen får så mange forskellige positive oplevelser som muligt i alsidige miljøer. Tag hvalpen med på legepladsen, i byen og på landet. Lad den køre i bil, bus, tog m.m. Tilvæn den bytrafik (biler, cykler, lastbiler) en tur på gågade osv.

Socialiseringen og miljøtræning er meget værdifuld fordi hvalpen vil huske de oplevelser (både gode og dårlige!) den fik i denne periode, resten af dens liv. Når den som voksen står i fremmed situation, vil den huske lignende oplevelserne fra hvalpestadiet (som erindringsbilleder). Gode erindringsbilleder=rolig/glad voksen hund. Dårlige erindringsbilleder (eller hvis den ingen lignende oplevelser havde)=angst eller urolig voksen hund.

I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig, hvor du end går. Prøv at lad den også gøre sine egne erfaringer, uden at få for meget hjælp. En hvalp som får disse positive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som voksen.

Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig med hvalpevaccineringsprogrammet (ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen i så fald vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan du trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er, for at hvalpen kan blive smittet og syg. Er du i tvivl så spørg din dyrlæge.

Luccas nye hjem.

HEJ Luccas mor!

14. april 2019:

Sikke en dag, hvor har den været dejlig Hjerte

I formiddags blev hele banden indstalleret i bilen og kursen sat mod Århus og Luccas nye sommerresidens (familiens sommerhus). Sikke et fedt sted!!

Lucca får en KÆMPE have og alle hvalpene susede rundt, som om de altid havde været der. De fik hurtigt has på et stort rensdyrskind, som lå på havebænken og de fik sonderet hele haven og inspiceret hegnet. Luccas nye seng og legetøj blev indtaget og dufter nu dejligt af Lucca og hans søskende. De fik også indyndet sig hos Luccas forældre og det tog dem ikke mange sekunder at opdage, at  Luccas mor havde en STOR bøtte med lækre godbidder. Sandelig om de ikke også gik ind i huset med største selvfølgelighed. Heldigvis har Lucca udvalgt sig nogle rigtig søde og tåmodige forældre, som tog det hele med ophøjet ro Hjerte

TUSIND TAK for et fantastisk besøg og en SKØN nøddekage, mums!!

Godt trætte kom hvalpene ind i bilen igen og vi kørte hjem. Her snorkboblede hvalpene i langt over en times tid.

Om eftermiddagen var der så besøg fra nogle af vores gode hundevenner fra Skive (de har tre petit´er ligesom Fanny, her i blandt Valdemar, som er født hos os). Her blev der rigtig leget i køkkenet indtil hvalpene blev trætte og måtte til opladning i hvalpegården.

Da gæsterne var kørt hjem igen, så var det tid til at lege efter aftensmadden og der kom der en lille film ud af, som kan ses her.

Familiebesøg.

Mor og søn (Maldini) hygger lidt.

13. april 2019:

Både Flora og Maldini har haft besøg af deres familier og alle hvalpene og vi har nydt at have besøg Cool

Gyngen er blevet hævet lidt så den gynger mere, men det lader hvalpene sig ikke påvirke af, de suser hen over den, som de plejer. De har også fået lidt nyt legetøj, en "Kong", som man fylder lidt hundemad i og så falder det ud igen, når hvalpene leger med den.

Her en lille film fra Floras forældres besøg.

Nu sover hele banden sødt i hvalpegården ovenpå de dejlige besøg Hjerte

 

Opdatering:

Jeg har lige båret hvalpene i haven efter en god lang lur og da jeg bagefter bar foderfadet ud, så lavede Lucca "Sejrsdansen". Den laver Selma altid når hun får overtalt Michael til en godbid, når han rejser sig for at finde en godbid frem, så drejer hun lige en omgang om sin eget akse i glæde og i dag er første gang, at jeg har set en hvalp gøre det samme (han er glad for sin aftensmad den lille Lucca) Hjerte

De sidste 4-5 dage har hvalpene fået hvalpefoder, der ikke er opblødt og de spiser fint, så det er lidt lettere for hvalpenes nye familier.

Læreren på besøg.

Henrik og Anja leger med hvalpene og Selma vil også gerne nusses lidt.

12. april 2019:

Sikke en dejlig start på dagen. Sally og Enzos kommende hvalpemotivationstræner, Anja, og hendes mand Henrik kom på hvalpevisit. Sådan kan man også bruge en formiddag, med at hygge med de små og få en god hundesnak. Det var SÅ hyggeligt!

Jeg lærte Anja og Henrik at kende, da jeg deltog på hvalpemotivationskursus med Selma, her var Anja træner og Henrik deltog med deres egen hund Tina. Tina og Selma er født samme dag, så det har vi altid syntes var lidt sjovt. Selma og jeg fortsatte på andre kurser hos Anja og har også planer om at komme i gang igen engang, når hvalpene er flyttet hjemmefra.

Anja kan jeg kun anbefale på det varmeste, mere engageret og dygtig træner skal man lede længe efter. Her link til hendes hjemmeside Hjerte

Hvalpene og de voksne hunde nød også besøget i fulde drag og det var tydeligt at de begge to var imponerede over hvalpene. Over deres gå-på-mod, tillidsfuldhed og over så ensartede og velafbalancerede de er af sind. Jeg lavede lige to små film under besøget. Se her og her.

På besøg hos dyrlægen.

Her er lille Luca (sort) på bordet.

11. april 2019:

Igen har hvalpene været ude at køre i bil, vi har nemlig været på besøg på Vorup Dyrehospital. Det er en rigtig fin oplevelse at komme på besøg sådan et sted, som en del af deres socialisering. Der er mange dufte og man kommer på bord og bliver kigget både i mund og ører. 

Det var aut. veterinærsygeplejerske Kristina Halleby, som tog sig af os. Der var sat fin tid af til at alle hvalpene kunne komme på bordet og til at de kunne løbe rundt og lege i konsultationen. Alle hvalpe fik en rigtig fin oplevelse. Der kom også et par film ud af det hele:

Her da vi lige er ankommet til dyrehospitalet.

Her er Lucca på bordet. Jeg havde selvfølgelig kun taget et foto og ikke fået gang i videofunktionen, men Kristina var sød at gentage noget af undersøgelsen igen Cool

Her Enzo på bordet.

Her leges på gulvet efter at alle hvalpe har været på bordet. Og her endnu en film med gulvhygge.

Kristina var meget imponeret over hvor rolige og velafbalancerede hvalpene fremstod og over hvor tillidsfulde de var - jeg var også RET STOLT af dem alle sammen Hjerte

Der er også mange besøg i denne tid og det er vel nok dejligt. I aftes var Mormor og Bedstefar (børnenes) på besøg til aftenskaffe med indbygget hvalpehygge, efter at de havde inviteret på en skøn, skøn middag på en lækker restaurant her i Randers først i anledning af deres sølvbryllupsdag.

I dag kommer Ludvigs mor, Betina, på besøg for sidste gang inden hvalpene flytter hjemmefra, hun rejser nemlig på ferie nu her snart. 

Senere kommer min kollega, Rikke, på besøg med sine to tvillingepiger. Den ene pige går i den klasse, der havde besøg af de små Guder og den anden ville så gerne have været med også. Så har jeg selvfølgelig inviteret dem begge på besøg, så de kan dele oplevelsen. Det glæder vi os til. 

Update senere:

Så har min kollega og hendes piger været på besøg. Se film her. 

Betina måtte desværre melde afbud, men hvalpene er også udmattede nu og ligger til genopladning i hvalpegården Hjerte

 

Hyggedag.

Mor Selma og søn.

10. april 2019:

I dag hygger vi og har også øvet lidt med ringklokken. Dog er jeg nød til ikke at filme det, for så vil hvalpene hellere se på hvalpen på skærmen Cool

Vi hygger også i haven og her i køkkenet. Her en lille film fra haven.

Chip-mærkning.

Maldini er helt udmattet ovenpå chipmærkningen og er faldet i søvn på gyngen.

9. april 2019:

Anette, som er "Chip-mærker" hos Kennelklubben, har lige været på besøg og alle de små Guder har nu en mikrochip under huden og vi har fået deres stambøger Cool

De tog det hele fint og sover nu sødt i hvalpegården her ved min side i køkkenet. 

Anna har filmet Lucca (Vicinato Neptun) få lagt sin chip ind, se her.

9. april 2019: jeg delte tabletterne i halve og gemte dem i lidt leverpostej. Det var et hit hos hvalpene, de kunne vist godt have spist er par stykker til.

9. april 2019: Hvalpene skal have deres anden ormekur i dag. Vi bruger denne gang præparatet Milbemax Vet.

Genopladning.

To hvalpe (Lucca og Sally) ligger til genopladning i hvalpegården.

8. april 2019:

Så fylder de små Guder 6 uger - wow hvor tiden flyver. Nu har vi dem kun i 2 uger mere Trist

Men mon ikke der sidder nogle og er glade for at der kun er 2 uger inden hvalpen kan flytte hjem til dem Hjerte

I dag har vi øvet med ringklokken, jeg har jo et håb om at lære lille Sally at ringe med klokken når hun skal i haven for at tisse og har derfor besluttet, at forsøge at lære alle hvalpene at ringe med klokken.

I formiddags kom de på bordet og fik en godbid når blot de rørte ved ringklokken og her til eftermiddag, har de været på bordet igen og fået en godbid når klokken ringede (for at vænne dem til lyden). Så vi går stille og roligt frem. Lige nu har de også problemer bare med at holde godbidden i munden, men mon ikke de kan lære det. 

Vi prøver igen nogle gange inden de rejser hjemmefra. Her et par film fra dagens "træning": Flora og  Luca. 

Her link til hvor jeg har købt klokken.